Om Simon

Simon Gjerø

Jeg er, indrømmet, en kæmpestor nørd når det kommer til Kina og alt kinesisk. Jeg har været interesseret i Kina, siden jeg så filmen “Den sidste kejser” som trettenårig. Under mine kinesisk studier tilbragte jeg to år på Sichuan University i Chengdu, hvor jeg boede fra 1995 til 1998. Det var her, jeg også mødte min fremtidige kone.

Efter eksamen i kinesisk og moderne Østasienstudier flyttede jeg til Beijing for at arbejde, og efter et par år stiftede jeg familie her og blev den stolte far til to drenge. Jeg har boet i Kina i 12 år og taler flydende kinesisk. Jeg har skrevet artikler og bøger om at rejse i Kina, om kinesisk mad, kultur, historie og politik.

Jeg bor nu i Danmark sammen med min familie, der nu også tæller en datter. Jeg underviser i kinesisk og historie på Næstved Gymnasium & HF og holder ofte foredrag om mine bøger og meget andet Kinarelateret land og rige rundt.

Jeg har skrevet og bidraget til flere bøger, herunder Turen går til Beijing, Kaldet til Kina og Kinesiske Perspektiver og derudover skrevet en række artikler udgivet i fx Practical Parenting, 世界博览 (WORLD VISION), Politiken, Information, Gravid Forældre og Børn, Väterzeit.de, Mad & Venner etc.